VIL DU HAVE SUCCES? LÆS DET HER FØRST

VIL DU HAVE SUCCES? LÆS DET HER FØRST


Succes har ingen opskrift, fordi det er individuelt fra person til person, hvordan det forstås. For en person er succes lig med dyre tasker og for en anden er succes at rejse jorden rundt eller løbe et maraton. Selvom der findes vidt forskellige drømme, har succes én fællesnævner.

Frihed.

Jeg taler om frihed i økonomi, frihed i kærlighed, frihed i tid og frihed i karriere. Du leder muligvis efter mere frihed på et eller flere af disse områder og du er ikke alene. Selv de svinerige og lykkeligt gifte, med sjove jobs og tid til det hele leder efter mere frihed, men hvorfor? Fordi de fleste mennesker har misforstået konceptet. Det handler ikke om at "få nok" frihed, men nærmere om at balancere de forskellige typer af frihed så de passer til ens behov og ønsker.

Balancen kommer af en tilværelse hvor de mange forskellige aspekter af dit liv er i harmoni. Denne harmoni er i øvrigt afgørende for om du når i mål, fordi den betyder alt for processen og processen er netop vejen til succes. 

Heldigvis findes der en række af aktiviteter du kan foretage dig, for at skabe harmonien, friheden og endeligt succesen. 


Del 1: Screw you Jante

I hate to break it to you, men det er fuldstændig latterligt at håbe på succes, hvis du ikke tror på, at du har hvad der skal til eller fortjener det. Desværre er det ikke unormalt, at jeg møder mennesker som fortæller mig, at deres største drøm er fuldstændig uopnåelig, fordi de er for grimme, for dumme, for fattige eller for travle – uanset hvad undskyldningen er, er den ugyldig hvis problemet starter med dig. Hvis du mener, bevidst eller ubevidst, at du ikke kan nå en bestemt målsætning eller, at du ikke fortjener at nå den, så skal du starte der. Mærk efter. Fortæller du dig selv, at du ikke bør gribe chancen? Misser du muligheder, fordi du ikke tror på, at du kan udnytte dem? Don’t worry. Det er helt almindeligt. De færreste er opdraget til at have en fuck-janteloven-attitude, så derfor er vi nødt til selv at skaffe den. Og ja, du har brug for attituden, for at få succes. Jeg taler ikke om at være selvfed og egoistisk, jeg mener blot, at det er vigtigt at være bevidst om hvad man kan opnå og hvad man fortjener (du kan opnå alt og du fortjener alt).

Hvad du kan gøre lige nu

  • Brug et par minutter på at sætte dig ind i visualisering
  • Identificér de tanker, som bremser dig og spørg dig selv om tanken er sand, om den er hensigtsmæssig og om du kan tænke noget andet i stedet for


Del 2: Føl taknemmelighed

Det lyder måske fluffy og lyserødt, men det sparker altså røv. Når du tænker på noget du er taknemmelig for, er det svært at føle noget som helst andet. Mine observationer har lært mig, at planetens mest succesfulde mennesker dyrker deres taknemmelighed dagligt. Det gør jeg også og jeg vil gerne skrive under på, at det er fuldstændig essentielt for mit livs frihed, harmoni og succes. Man kan dyrke sin taknemmelighed på mange måder, men det er vigtigt at forstå præcist hvilken effekt det har.

Så prøv lige nu, ikke når du har læst færdig, ikke om 10 minutter og ikke i morgen, men lige nu, at tænke på noget du er oprigtigt taknemmelig for. Er det din hund? Din kæreste? Solen, der skinner udenfor? At du i live?

Mærk efter.

Hvordan har du det? Ret fantastisk, ikke? Det giver en helt særlig ro og fuldkommenhed, som ellers kan være svær at finde.

Hvad du kan gøre lige nu

  • Download appen ”The Five Minute Journal” (den forklarer sig selv)
  • Skriv fem ting ned du er taknemmelig for i dag, som du kan være taknemmelig for i morgen (eventuelt i en note på din mobil, så du kan hive den frem i et negativt moment)

Hvis du kan være taknemmelig for hvor du er, hvad du laver og hvem du er sammen med, har du en frihed som de fleste slet ikke aner eksisterer. Denne frihed forvandler processen mod målet, til en udvikling fyldt med succesfyldte oplevelser. Jeg vil vove at påstå, at lige netop denne her teknik er skudsikker – den virker, så prøv det lige af inden du beslutter dig for, at det er for følsomt og flyvsk.

Del 3: Work your ass off

Du har nok hørt det før, men arbejde er en naturlig del af processen mod succes. Med arbejde mener jeg ikke nødvendigvis hårdt arbejde. Det er forskelligt fra mål til mål, om det kræver knofedt eller om det bare er et spørgsmål om kontinuerlig indsats. Men! Hvis det var let, havde du nok allerede været på den gode side af målstregen. Derfor har jeg valgt at dedikere et afsnit til det at ”arbejde sin røv i laser”, som min søster ville have sagt det.


Det vigtige ved arbejdet er bare, at det ikke føles som arbejde. Selvfølgelig undgår du ikke at få sved på panden når du træner stængerne op til et maraton, men det betyder ikke, at det skal være drænende, trist og fortvivlende at løbe interval. I en ideel verden ville der være små succeser på vej mod den store succes. Man ville føle sig lykkeligere i takt med, at man kommer tættere på slutmålet. Hvis de små sejre er ikkeeksisterende og din proces er overvejende negativ, er målet meget sandsynligt det forkerte for dig. Det hænger ikke altid sådan sammen og selvfølgelig er kampen en vigtig del af processen, men hvis den fylder for meget kan det blive vanskeligt at holde styr på de resterende friheder. Hvis du søger frihed i økonomi og arbejder firs timer om ugen, kan blive vanskeligt at blive fri i tid og måske også fri i kærlighed, afhængig af din partner. Det er vigtigt at overveje om enkelte mål forstyrrer andre og i så fald hvilke, der er vigtigst. På den måde stiller du dig selv til ansvar for din tilværelse og det er en værdifuld position at have.

Hemmeligheden, der ikke er så hemmelig, er i mange tilfælde at være konsistent og målrettet i sit arbejde, som skal bane vejen til succes. Alligevel oplever vi tit, at det kan være sværere end som så og det er her vi skal stoppe op, og spørge os selv om vi er utålmodige og dovne eller om vi er på den forkerte vej. Når det er sagt, findes der desværre en udbredt opfattelse i vores samfund, nemlig at modstand er lig med fiasko. Det vil sige, at vi ofte giver op inden vi er begyndt, fordi vi skal bryde sine mønstre og gøre op gamle vaner for at nå vores mål. Modstand er uundgåelig uanset målets omfang, fordi du skal ændre noget for at opnå det. Så næste gang du mærker modstand, så mærk lige om det er den farlige modstand som dræner dig og gør din hverdag negativ eller om det god modstand, som gør dig stærkere og bedre. Act accordingly.


Se videoen herunder hvor Gary Vaynerchuk forklarer om tålmodighed og hårdt arbejde



Selvom indlægget her ikke har en jordisk chance for at dække over alle de teknikker, øvelser og aktiviteter der findes, som kan bruges på vejen mod succes, indeholder den alligevel tre grundlæggende retningslinjer for hvad du kan gøre lige nu. 


Start i dag!  






Ældre indlæg Nyere indlæg

Skriv en kommentar

Bemærk, at kommentarer skal godkendes inden de bliver offentliggjort.