Feedwork med vokseværk


feedwork


Morten Melby og hans partner, Mikkel Norqvist, grundlagde Feedwork i 2016. De tilbyder træning i feedback til virksomheder, som ønsker at blive stærkere indefra. De har talt ved en række betydningsfulde konferencer, men fokuserer primært deres tid på undervisningskurser. Minds of Us' team har arbejdet med Feedwork ved flere lejligheder, hvor en af dem var Elevate 2017, en internationalt anerkendt konference om personlig udvikling.

"Gennem Feedwork har jeg i flere omgange arbejdet med Minds of Us. Vi har altid følt os meget trygge i samarbejdet med Nina og Cecilie, hvilket gør det til en god oplevelse at holde oplæg til deres arrangementer. Når der er styr på tingene rundt om, kan vi fokusere på at levere et godt produkt, hvilket er meget vigtigt for os. Det jeg særligt har lagt mærke til, er deres proaktivitet og fremsynethed i hele arrangørrollen. De har kort sagt styr på tingene, før jeg selv når at tænke på dem - det gælder både praktiske forhold, briefinger og det hele. Jeg vil klart anbefale at samarbejde med Minds of Us i forbindelse med events, konferencer og andre arrangementer." - Morten Melby, Feedwork